<<     >>

Fra vandmølle til vejrmølle

Vandløbene på Lolland-Falster har aldrig været så vandførende, at de kunne give mulighed for etablering af vandmøller i større omfang.

Der har dog været både skvatmøller såvel som de større vandmøller.

Mest kendt er vandmøllen, der lå ved Nykøbing Slot, men den er forsvundet forlængst.

Ved Fribrødre Å i udkanten af Stubbekøbing (på vejen mod Næsgård) kan man imidlertid få et indtryk af, hvorledes forholdene har været omkring en vandmølle.

Stampehuset ved Stubbekøbing
Stampehuset ved Stubbekøbing

For at opnå den fornødne kraft blev vandet stemmet op i den såkaldte mølledam, hvorved et større område blev oversvømmet.

Om sommeren måtte man derfor vælge mellem at kunne bruge vandmøllen eller at lade kreaturerne græsse på engarealet.

Og derfor anvendte man nogle steder en hesteomgang som supplement.

Hesteomgangshus i Øster Kippinge
Hesteomgangshus i Øster Kippinge

I slutningen af 1500-årene omtales i forskellige breve fra Nykøbing Slot, at man på grund af vandmangel havde vanskeligheder ved at holde vandmøllerne i gang.

Allerede på det tidspunkt havde vejrmøllerne vundet indpas på Lolland-Falster.

Og nu begyndte de at få yderligere udbredelse.

En undersøgelse af forholdene på Nordfalster tyder således på, at i 1600-årene var der vejrmølle i de fleste af landsbyerne. De har dog ikke alle eksisteret samtidig.

Det var således ikke ualmindeligt, at man flyttede møllerne, eller at de blev fraflyttet.

Det skete, hvis de var nedslidt, nedbrændt eller ødelagt på anden måde.

Reersnæs Mølle i ruin
Reersnæs Mølle 1978. Foto: Lolland-Falsters Stiftsmuseum