<<     >>

Stubmøllen

Stubmølle

I dag eksisterer der kun 18 af de såkaldte stubmøller i hele Danmark. Og heraf er de 8 flyttet på museum, heriblandt Fejø-møllen på Frilandsmuseet i Maribo.

Af de resterende 10 stubmøller findes 3 på Bornholm samt en på Samsø, en på Sjælland og en på Møn.

På Lolland-Falster har vi hele 4 stubmøller på deres oprindelige plads. Det er i Østofte og Kappel, i Torkilstrup og Stovby.

Stubmøllen er – som navnet siger – bygget op omkring en stub. Det er et lodretstående stykke egetømmer, der er understøttet af skråstivere, og hvorom hele møllehuset kan drejes.

Adgangen til møllens indre sker ad en udvendig trappe opbygget på den såkaldte svans.

Denne "hale" benyttes til drejning af møllen enten ved håndkraft eller ved hjælp af en drejevogn.

Konstruktionen var vigtig for at kunne tilpasse sig efter de omskiftelige vindforhold. Men samtidig gav det en begrænsning for størrelsen af møllen, både i omfang og i højde.

For at udnytte vindkraften forsynes vingerne med sejl. Og her er der flere muligheder for regulering. Man kan nøjes med at sejle halvt på. Eller kun at sætte sejl på to af vingerne.

Vingerne sidder på en aksel, som er forsynet med et stort tandhjul, der gennem en udveksling driver den store kværn på øverste etage.

Kværnen er opbygget af to sten, hvor den nederste ligger stille, medens den øverste kører rundt.

Fra kværnen ledes det formalede korn til en melsigte anbragt på nederste etage.

Diagram over Kappel Mølle
Kappel Mølle, opmålt 1917: Lolland-Falsters Stiftsmuseum

Fra tiden omkring 1840 fortæller Hans Mortensen, Hesnæs, bl.a.:

– En af de mærkeligste udflugter fra Hesnæs var til Bregninge Mølle, når vi skulle have malet brødkorn.

Det var en besværlig vandring, for vejen var lang, og byrden tung.

Men det var også interessant at kravle op ad den skrøbelige smalle hængende trætrappe, som førte op i stubmøllen.

Deroppe så man de mærkelige tandhjul gribe ind i hinanden, hørte kværnenes gungrende lyd, og så melet, først groft, anden gang fint, løbe ud i den sæk, der var hængt op under kværnen.

Når det blæste lidt stærkt, susede vingerne frygteligt af sted, og man måtte vogte sig for at komme inden for den kreds af småpæle omkring møllen, der betegnede grænsen for vingernes rækkevidde. Stod man oppe i møllen i blæsevejr, rystede og knagede den og frembragte angst og skræk, indtil man blev vant dertil.

For tandhjulene måtte man også vogte sig; man hørte med gru fortællingen om en dreng fra Stubbekøbing (søn af skomager Peder Eriksen), der ynkeligt var malet ihjel på Oure Mølle.

Og Anders Peder Nielsen fortæller fra tiden omkring 1885 følgende om Vestenskov Mølle:

– Mølleren var en gammel "hugaf", en bidsk fyr, der ikke var god at komme i nærheden af, hvis han var i ondt lune – hvad han jævnligt var.

At gå til mølle for at hente mel eller gryn var derfor en af de beskæftigelser, jeg ikke holdt meget af, da jeg jo først skulle op ad den elendige trappe og så, midt i det øredøvende spektakel af det klaprende mølleværk, søge at stemme den gamle så velvilligt, at jeg kunne få lidt i min pose og få det indført i den kontrabog, jeg havde med. Den kaldtes også møllebogen og var et meget vigtigt dokument.

Mølleren havde en søn, som overtog forretningen, da jeg var 12-13 år gammel. Han rev den gamle mølle ned og byggede en ny hollandsk mølle tæt ved landevejen et stykke fra, hvor den gamle lå.

Så blev det interessant at komme til mølle og se det ny smukke og velindrettede værk, der arbejdede støt og roligt i den smukke, nye bygning.

Det var en stor begivenhed i byen den sommer, da der blev bygget ny mølle.

Fordelingen af vand- og vejrmøller på Lolland-Falster 1776

Kort over Lolland-Falster 1776