Hvorfor passer vi på vore gamle møller? De har jo ikke længere nogen praktisk funktion!
Som så meget andet er de gjort overflødige af den tekniske udvikling.
Møllerne er i sig selv et symbol på denne udvikling, idet de repræsenterer industrialiseringens første trin, ikke blot inden for landbruget, men i det hele taget.
Interessant er også, at erkendelsen af de store energiressourcer i vindkraften er større i dag end nogensinde.
Endnu har ikke alle vænnet sig til nutidens el-vindmøller.
Til gengæld er de gamle møller forlængst blevet en naturlig del af vort kulturlandskab.
Det kan vi bl.a. takke malerkunsten for. For ikke at nævne de danske film. Men måske især adskillige af vore store forfattere, som både i lyrik og prosa har beskrevet livet på landet.
I vor del af landet er vandmøllerne forsvundet helt. Til gengæld har vi bevaret temmelig mange vindmøller.
Udviklingen inden for møllebyggeriet kan derfor følges fra stubmøllerne i 1600-årene til de hollandske møller helt op i 1900-tallet.
Omkring de enkelte møller er der dannet møllelaug, som drager omsorg for drift og vedligeholdelse. Formålet er således at bevare møllerne som kulturhistoriske minder, som turistmæssige attraktioner og som mål for lokalhistorisk undervisning.
